Se solen blusser så elskovsrød
Den lægger sit hoved i bølgens skød
Dog, hvem kan skildre det ret med ord?
Tilbedende tier den hele jord
Kun blomsterne nikke i vinden
De kysse hinanden på kinden
Men hvor går vi hen?
Hvor går vi hen herfra?
Hvor går vi hen?
Hvor går vi hen herfra?
I bugten, hist hvor sivene gro
Der gynge i båden de elskende to
I havet, i øjet og højt i det blå
Alle tre steder jo himlen stå
Men allerhelligst blandt disse
Er øjets himmel tilvisse
Men hvor går vi hen?
Hvor går vi hen herfra?
Hvor går vi hen?
Hvor går vi hen herfra?
Hva' er det ved din kærlighed, der gør det svært at skride?
Dine øjne skinner som en perlekæde
Jeg har paraderne oppe, men ta'r dem gerne ned
Hvis du siger, at du ta'r til månen, vil jeg gerne med
Mit forsvar, det slår aldrig fejl
Når vinden vender, er jeg første mand, der hejser sejl
Mit forsvar, det slår aldrig fejl
Hvis vi falder for hinanden, er jeg første mand, der rejser sig, så—
Hvor går vi hen?
Hvor går vi hen herfra?
Hvor går vi hen?
Yeah, hvor går vi hen herfra?
Den himmel, den ejer det reneste blå
Og tankerne dér, som stjernerne stå
Der skuer man klart i åndernes land
Man føler sig barn og dog en mand
Hver tanke mod himlen sig taber
Og hjertet tror på sin skaber
Men hvor går vi hen? Ja
Hvor går vi hen herfra?
Hvor går vi hen?
Hvor går vi hen herfra?
Hvor går vi hen?
Hvor går vi hen, hvor går vi hen?
Hvor går vi dog hen herfra?
Hvor går vi hen, hvor går vi hen?
Hvor går vi hen?
Hvor går vi dog hen herfra?
Hvor går vi hen, hvor går vi hen?
Hvor går vi hen?
Hvor går vi dog hen herfra?
Hvor går vi hen, hvor går vi hen?
Hvor går vi hen?
Hvor går vi dog hen herfra?
