To ensomme fugle fløj hver sin vej
De var begge på træk
Hun søgte føde, han søgte væk
To ensomme fugle på træk
De mødtes tilfældigt en sensommer nat
Hvor stormene rased' og stred
De fløj over havet på hvide vinger
Og varmed' hinanden derved

Når stormene raser ka' hjerter gi' ly
Men fugle som trækker på stand
Kan blot se et glimt af det ukendte land
Og må skilles før dagen ka' gry

Se ikke tilbage, nej, flyv nu din vej
Hvorend der må spire og gro
At øjnene blændes af tårer måske
Ja, det ved jo kun I to

Ja, det ved jo kun I to

Skønt din ryg er en fæstning, og din flugt er et sejl
Er du ikke den samme som før
For dit hjerte er nøgent i tårernes spejl
Værner den vidtåbne dør

Se ikke tilbage, nej, flyv nu din vej
Hvor end der må spire og gro
At øjnene blændes af tårer måske
Ja, det ved jo kun I to
Se ikke tilbage, nej, flyv nu din vej
Hvor end der må spire og gro
At øjnene blændes af tårer måske
Ja, det ved jo kun I to

Ja, det ved jo kun I to
Ja, det ved jo kun I to