De er så mange i Dannemark vil alle herrer være; de red dennem til Ribe og lod dem klæder skære. Nu stander landen i våde Alle de lod dem klæder skære i gråmunkes lige; det var ej gjort for anden sag end deres herre ville ti svige. Nu stander... De vogte hannem ofte, de vogte hannem alle tide; de vogte ham også den liden stund hannem skulle til Finderup ride. Nu stander... De red i den bondes gård med skarpe spær i hænde; alle havde di grå kolhætter på, at ingen mand dem kendte. Så ginge de dem i laden ind, de stedtes dennem på den lo; vågen de lå den ædle herre, hannem ville det ikke tro. De slukte ud de voxelys, som for den herre skull' brænde. Alt da sad de liden smådrenge; hvor monne deres øjne rinde. De stak ham ind ad skulderblad og det stod hannem ud af hals; det vil jeg for sandingen sige, det var alt gjort med falsk De stak ham gennem hærde, det stod ham ud af venstre side: "Nu haver vi gjort den gerning i dag, al Dannemark bærer for store kvide." Nu stander... Det var den liden smådreng, han så sin herre lide den kvide; han lod ikke længer lide. Dronningen sidder i højeloft, hun ser ud så vide: "Nu ser jeg den liden smådreng, så hasteligt monne han ride." Nu stander... Ind så kom den liden smådreng, og sagde hende derfrå: "Min herre han er i laden vej't, og alt landet står i våde Nu stander... Min herre, han er slagen ihjel, Gud hans sjæl vel nåde! Forvarer vel hin unge hertug, al Dannemark nu stander i våde. Nu stander... Vogter i vel Eders rige og vogter I vel Eders bo Vogter i vel Eders unge søn al Danmark skal styre og råde." "Det skal du have for tidingen, dog de ej er gode: klæde og føde i kongens gård, imedens vi lever både." Nu stander landen i våde