Skygger og hul stilhed,
under aftenens hvælv, gi'r genlyd i engen så sort
Alene jeg vandrer, på de uvante stier,
Månen har trukket et svøb om sig
Og jeg famler blindt.
Hvor... er... min... klare - morgen?
Mørket suger mig til sig,
Jeg kan ikke finde dig.
Jeg kan se det klare lys
I den dystre himmelrand
Selv tanken om dine kys
Sætter mit sind i brand
Min sjæl er en ø, men mit legeme, higer efter dig
Jeg tynges, som var jeg bundet, kan ikke komme fri
Rækker ud men kan ikke nå dig.
Drømte mig en drøm i nat
Om silke og ærlig pæl.
Strøg din hud så lys og mat
Drømmen den sortner min sjæl.
Nu... drager... natte-... mørket... mig.
Længslen i mig nu knejser
Jeg må i dig ha' fat
Ved nattetid jeg rejser
Til dig, min kære skat
Du ligger, i sengen din
Du rammer mig med sorgen
Ej alene, i silke fin
Nu vågner den kolde morgen.
