Langveysfra blifver hun iagttagen
Řine, mange Graablick
Medens Maanen tavst glider
"Eg merkje kalde Řyne
Kva er eg vár - maa vćre snar
Fřr Trolldomskraft med Makt meg tar"
Řine holder hende endnu
Seer fra nysgierrig Fjćrnhed
Norsk Nat iiser
Naar Lyd lig hylende Varg sćtter
Torden ruller
(Angsten blusser)
Verden er Sneen
- stille
Alleene hun aander
Hierteslag banker
Blodet iisner i Aarene
"Sorrigens Kilde hviler
Paa de torneklćdte Trćer
Hun er saa vacker een Dyd
Hendes Drřm Solspell indvier"
Paa disse hvide Kinder
Paa denne smiilforladte Mund
Taarerne i Elver strřmmer
Naar Verden er i Blund
