Ramund var sig en bedre mand
om han havde bedre klćder
Dronningen gav hannem klćder pĺ stand
af blĺgarn, bast og lćder
"Sĺdant vil jeg ikke ha," sagde Ramund.
"Sĺdant stĺr mig ikke bra," sagde Ramund hin unge
Ramund gik sig ved salten sřstrand
der sĺ han syv jćtter stande
"Tager jeg Ramund pĺ min mindste hĺnd
og kaster ham langt fra lande"
"Det gřr ikke ene du," sagde Ramund
"I mĺ komme alle syv," sagde Ramund hin unge
Ramund tog til sit dyre svćrd
det han kaldte dymlingen rřde
Hug han de jćtter syv med en fćrd
at blodet randt dennem til dřde
"Der ligger alle syv," sagde Ramund
"Alt stĺr jeg her endnu," sagde Ramund hin unge
Kejseren ud af vinduet sĺ
med angst og sorrigfuld mine
"Hvo er den mand, i gĺrden mon stĺ
og der sĺ hćsselig grine?
"Det er mig, jeg har lyst," sagde Ramund
"Med dig at vov´ en dyst," sagde Ramund hin unge
Ramund tog til sin store kniv
den han kaldte dymlingen dyre
Skilte han kejseren ved hans liv
at hovedet flřj femten mile
"Jeg mente den ej bed," sagde Ramund
"Dog rinder blodet ned," sagde Ramund hin unge
