Jeg vil rive hende i Filler
 om hun ei giver ham til mig
 klore hendes Øine
 saa han igen kun vil se mig;
 hendes Blod skal koges tørt
 i en Gryde paa hedensk Ild
 Intet af hendes skiøre Krop
 vil mere føle dig

 Jeg hader hin vakre Siæl hun haver
 Intet Had i sig
 Om hun atter vil hiemsøge mig
 intet Frygt jeg haver

 Husbondens Ælsk bliver til Had fra mig
 jo flere du vinder, jo mere hader jeg dig
 Skiødesløs og yndig ingen Fregne paa din Kind
 Paa dine natlige Stier skal du snart tørre ind

 Alle Mænd din Barm vil have
 De ere troldbundne af dig
 Dit lyse Haar bølger sig i Vinden
 naar du danser rundt i Hei

 I mit Hierte brinder du
 findes ei Had i dig
 Dit rene Blik vil svinde hen
 -din Siæl dør i Nat

 Dit Blod rinder paa min Kind
 Dine Læmmer rives af
 Dat Haar skal nappes eet for eet
 I denne Nat ditt haan skal ende
 Jeg ofrer nu dit Liv
 for alle sultne Skiøgers Lyster
 Ingen vil ei mere føles numne
 af dit pathetiske uskyldige Smil

 Du skal brinde
 Du skal visne hen
 Din Krop skal raadne bort
 til ingen mindes dig

 Jeg kutter op dit Bryst
 grafser ud af din skiønne Levning
 Hiertet banker, raskt som Hiort
 til det knuses mellem Steen;
 dine Indvolde bliver spredt paa Fieldet
 -sultne Dyr vil komme hist
 De vil renske dit Væsen bort,
 og fierne dig fra mit Aasyns vrede

 I sorte Nætter saa haaber jeg
 du hiemsøger mig,
 da skal jeg vise dig hvad
 du giorde mod mig

 Alle Mænd din Barm vil have
 De ere troldbundne af dig
 Dit lyse Haar bølger sig i Vinden
 naar du danser rundt i Hei

 Jeg haver et Snev af dig i mig,
 men du fortrænger det
 Ingen ser mig i Skyggen bag dig
 Din Lykke spiser mig
 Jeg vil ei længre falmes ved siden af dig
 Sol skal skinne igen
 Sit rene Blik vil svinde hen
 -din siæl dør i Nat